Moderne akupunktur bygger på opdateret viden om patologi og neurofysiologi, og for autoriserede fysioterapeuter en velkendt medicinsk diagnostik. Moderne eller medicinsk akupunktur er, internationalt set, den mest udbredte akupunkturmetode inden for de sundhedsfaglige professioner. Derfor foregår forskningen primært inden for denne teoretiske tilgang. I moderne akupunktur anvendes også kinesiske akupunkturpunkter, hvilket hjælper med at give en fælles terminologi og reproducerbarhed. Disse fordele kan desværre medføre begrebsforvirring om, hvorvidt der er tale om den ene eller anden metodiske tilgang. Fundamentalt kan man sige, hvis der behandles ud fra en medicinsk diagnostik, så er der tale om moderne akupunktur og behandles der ud fra energetiske yin yang diagnoser, så er det ”kinesisk” akupunktur.

  

 

I England, Sverige og Tyskland er moderne medicinsk akupunktur, igennem de sidste 25 år blevet integreret i sundhedsvæsenet. Betingelserne for denne integration, i disse lande, har været, at der tages udgangspunkt i medicinsk diagnostik og neurofysiologiske forklaringsmodeller, samt at akupunktur videnskabeligt vurderes på lige fod med andre behandlingsmetoder.

 

Akupunkturnålene stimulerer nerveender i hud og muskler. Denne afferente stimulation af nervesystemet medfører, at der lokalt i vævet sker en øget blodgennemstrømning, og spinalt og centralt kan stimulationen aktivere hæmmende interneuroner. Dette kan medføre en udskillelse af eksempelvis endorfiner, serotonin og noradrenalin. Disse neuromodulatorer kan hæmme eller stimulere refleksmekanismer i rygmarven og centralt i hjernen. Centralt påvirkes det autonome nervesystem, hypothalamus og det limbiske system, hvor sidstnævnte har indflydelse på smerternes affektive komponenter.  Ved anvendelse af moderne akupunktur vælges og prioriteres der imellem punkter med stærke lokale/segmentale effekter og punkter med stærke centrale/generelle effekter. Førnævnte virkningsmekanismer er belyst ved flere hundrede basalforskningsundersøgelser. De sidste 3-5 år har der været foretaget en række interessante og lærerige undersøgelser, hvor hjernen på forsøgspersoner blev scannet ved henholdsvis akupunktur og snydeakupunktur. Disse undersøgelser har belyst de gunstige effekter, som akupunktur har på det limbiske system.  

 

De neurofysiologiske virkningsmekanismer er i princippet underordnede, hvis ikke kliniske undersøgelser med rigtige patienter viser relevante effekter.

Store randomiserede multicenterundersøgelser foretaget i klinisk praksis har været med til at ændre vores viden om akupunkturens kliniske effekter. Tyske sundhedsforsikringer har finansieret flere af disse undersøgelser. Resultaterne fra disse har medført at akupunktur nu er tilskudsberettiget i Tyskland, til udvalgte lidelser. Paradoksalt nok, så er akupunktur i Danmark primært tilskudsberettiget ved Sygeforsikringen Danmark og andre Sundhedsforsikringer, hvis man er registreret alternativ behandler, men ikke hvis man er en autoriseret fysioterapeut, der anvender moderne akupunktur.

I England indgår akupunktur i kliniske retningslinjer ved f.eks. behandling af rygsmerter. I en svensk medicinsk teknologivurdering vurderes akupunktur også til at have en god dokumenteret effekt ved behandling af blandt andet rygsmerter. Akupunktur bliver i disse lande ikke længere opfattet som ”alternativ behandling”, men indgår på lige fod med andre ”Mainstream Medicine” behandlingsmetoder.

 

Cochrane reviews og kliniske multicenterundersøgelser, som beror på resultaterne fra undersøgelser med op til ca. 17.000 forsøgspersoner, bekræfter både statistiske signifikante og kliniske relevante effekter ved behandlingen af uspecifikke lænderygsmerter, knæartrose, hofteartrose, hovedpine og migræne. Konklusionerne fra disse undersøgelserer samstemmende og lyder vanligt: suppleres konventionel behandling med akupunktur, opnås bedre smertelindring og bedre funktion. Akupunktur kan hjælpe patienten til at kunne træne og kan på lang sigt give et højere aktivitetsniveau.

  

Evidens for effekter ved behandling af subakromielt smertesyndrom, epicondylitis lateralis, graviditets- og fødselsrelaterede bækkensmerter, uspecifikke nakkesmerter, postoperative smerter, kvalmebehandling og en række andre lidelser er begrænsede.

 

Forskningen i akupunktur lider ofte under basale og kvalitetsmæssige problemer, hvor der eksempelvis ikke skelnes optimalt mellem akupunktur og den måde, hvormed der gives snydeakupunktur i undersøgelserne. Til tider vurderes effekten af akupunktur uden, at der tages hensyn til det antal af behandlinger der er givet, eller der vurderes samlet på effekten ved behandling af flere forskellige diagnoser på én gang. Derfor er de store Multicenterundersøgelser nok de mest valide undersøgelser der er lavet, da de er udført i klinisk praksis og målrettet én veldiagnosticeret lidelse.     

 

Akupunktur forudsætter viden om den praktiske anvendelse, viden om klinisk diagnostik, smertetypediagnostik og neurofysiologi og ikke mindst en fagligt begrundet udvælgelse af patienter, som tilbydes denne behandling.

 

 

Bjarne Rittig-Rasmussen